I takt med at teknologiske fremskridt vinder indpas på markedet, er byerne på vej til at blive forvandlet, og de er klar til at forbedre borgernes livskvalitet drastisk.
Fra smartere tilgange til trafik, sundhedstjenester, transport og affaldshåndtering er byerne mere lydhøre end nogensinde, og det har betydelige fordele for byboerne.
Smart city-initiativer gør brug af en teknologibase, der består af intelligente netværk af forbundne enheder og applikationer for at muliggøre mere datadrevet beslutningstagning.
Fordelene ved smart cities går ud over omkostningsbesparelser og effektivitet, men har også en målbar indvirkning på livskvalitetsindikatorer.
Kommunale planlæggere er ved at indse, at for at maksimere smart-city-strategier skal mennesker og beboere være i fokus.
Så betyder livskvaliteten noget?
At sikre, at en by er til at leve i, er afgørende for at sikre bæredygtig vækst.
Det handler om at forbedre beboernes trivsel, men det handler også om at tiltrække nye, værdifulde beboere og sætte skub i byens økonomiske udsigter.
Det betyder, at kommunale ledere bør fokusere på investeringer i digital intelligens, der giver mere meningsfulde og relevante resultater for borgerne.
Her er fem eksempler på aspekter af livskvalitet, der kan forbedres ved hjælp af smarte innovationer:
#1 Et renere miljø
Urbaniseringen og forbruget vokser, og miljøbelastningen er stigende.
En af hovedprioriteterne for byplanlæggere i dag er at finde ud af, hvordan man kan indarbejde teknologi i bevægelsen mod et renere og mere bæredygtigt miljø.
Verden genererer 2,01 milliarder tons fast affald hvert år, og mængden af kommunalt affald forventes kun at stige.
Smarte byer er på udkig efter datadrevne metoder til at håndtere dette og reducere de CO2-emissioner, der genereres af traditionelle metoder til affaldshåndtering.
Sensorer til smarte skraldespande og software til affaldsovervågning gør det muligt for byer at optimere deres affaldsindsamling, sætte skub i genbrugsinitiativer og skifte til en mere bæredygtig praksis. Ved kun at indsamle skraldespande, når de er fulde, i stedet for halvtomme eller tomme, elimineres ineffektivitet og spild af brændstof, køretid samt byrden ved overfyldte containere.
Byer er ansvarlige for størstedelen af verdens økonomiske aktivitet, energiforbrug og udledning af drivhusgasser.
Ved at bruge smarte innovationer til at minimere udledningen kan byerne bidrage til FN’s mål for bæredygtig udvikling og endda sigte mod at blive CO2-neutrale.
Det mest værdifulde er, at det kan give dem mulighed for at fortsætte med at opfylde borgernes voksende krav.
#2 Forbedret folkesundhed
COVID-19 har utvivlsomt fremskyndet udviklingen og indførelsen af datadrevne sundhedsinterventioner.
Teknologiens potentielle rolle i sundhedsvæsenet er bred, og med flere innovationer under udvikling hver dag er mulighederne enorme.
Under pandemien har mange forbedret patienternes engagement gennem forbundne mobile enheder og applikationer.
En udløber af Internet of Things (IoT) er Internet of Medical Things (IoMT), som består af hjertemonitorer og blodsukkermålere.
Det er i færd med at forandre det medicinske områdes forbundethed.
At gøre medicinsk behandling mere intelligent kan give mulighed for forebyggelse, behandling og overvågning af kroniske lidelser som diabetes kan have en enorm indflydelse på verden.
Dataanalyse kan også gøre det muligt for byer at målrette kommunikation om vaccinationer, forebyggelse osv. til demografiske grupper med øget risiko for visse sundhedsproblemer.
#3 Kriminalitet og sikkerhed
Intelligente teknologier kan hjælpe byer med at reducere kriminaliteten med 30-40 % og muliggøre 20-35 % hurtigere responstider for beredskabstjenester.
Hvis man indsamler detaljerede oplysninger i næsten realtid og deler dem via en dedikeret mobilapp til offentlig sikkerhed, kan det give mulighed for fælles problemløsning.
Realtids- og forudsigelseskortlægning af kriminalitet bruger statistisk analyse til at få indsigt i kriminalitetsmønstre i området.
Intelligente sikkerheds- og overvågningssystemer kan også hjælpe med at optimere retshåndhævelsen og de operationelle callcentre.
Overordnet set hjælper udveksling af information, så myndighederne kan indsætte tjenester mere effektivt, med at opbygge sikrere samfund.
#4 Mobilitet og den daglige pendling
Mobiliteten i byerne er under markant forandring og er en afgørende faktor for at drive væksten i smart city-innovation og forbedre borgernes livskvalitet.
At reducere pendlingstiden kan virke som en vilkårlig opgave, men det kan i høj grad forbedre en bys levedygtighed.
Byer, der implementerer innovative mobilitetsapplikationer, kan reducere pendlingstiden med 15-20%.
For eksempel kan underjordiske jernbanesystemer bruge sensorer og digitale skilte til at koordinere deres tjenester mere effektivt og rettidigt.
Udviklingen kan også ses i skiftet til mere behovsbaserede tjenester som f.eks. bil- og cykeldelingstjenester.
Autonome køretøjer er også en spændende mulighed for smarte byer.
Smarte, selvkørende biler med automatiseret afhentning, aflevering og opladning er en banebrydende innovation, der vil ændre bymiljøet for altid.
#5 Fællesskab og samhørighed
Smarte byer kan give borgerne mulighed for at blive mere engagerede i deres omgivelser og tilskynde til et digitalt samarbejdssamfund.
Ved at etablere en mere tovejs interaktion mellem offentligheden og de lokale myndigheder kan byplanlæggere være mere lydhøre og vælge løsninger, der kan forandre liv.
At blive en smart by kan føles som en tung opgave, men at gøre plads til offentlig-private partnerskaber kan hjælpe med at mindske de omkostninger, der er forbundet med at indføre en teknologibase.
Borgernes engagement kan også hjælpe med at opbygge tillid og udtrykke gennemsigtighed under implementeringen af innovationer.
Digitale løsninger til en mere levedygtig fremtid er inden for rækkevidde, og fokus på at forbedre livskvaliteten er et godt sted at starte.
