Med en imponerende baggrund i affaldshåndteringsbranchen, både i Sverige og globalt, ville det være svært at finde en mere kvalificeret person end Thomas Nylund til at udvikle en ramme, der kan hjælpe lokale myndigheder med selv at vurdere modenheden af deres holistiske affaldshåndteringsaktiviteter.
Thomas har arbejdet med affaldshåndtering i ca. 15 år og er nu konsulent i branchen.
Han arbejder også som seniorstrateg og rådgiver hos VafabMiljø, en affaldshåndteringsorganisation, der er dannet af kommunerne i Västmanlands län, Heby og Enköping.
I perioden 2008-2019 var Thomas administrerende direktør for Gästrike återvinnare, en kommunal forening, som forsyner over 167.000 mennesker med affaldshåndteringstjenester i form af indsamling, planlægning og behandling i kommunerne Gävle, Hofors, Sandviken, Ockelbo og Älvkarleby.
Han har også arbejdet for SIDA og SKL International med at støtte den globale eksport af svensk knowhow inden for affaldshåndtering.
Thomas har en æresdoktorgrad i miljøteknik fra universitetet i Gävle og er formand for forskerskolen Future-Proof Cities, et samarbejde mellem universitetet i Gävle, Dalarnas universitet og Mälardalens högskola med fokus på bæredygtig byudvikling.
En model til vurdering af affaldshåndteringens modenhed
Hans måske største bidrag til bæredygtig byudvikling i affaldssektoren er Thomas’ WHAT-model – værktøjet til holistisk vurdering af affaldshåndtering.
Thomas oplevede i sine internationale projekter, at der ofte var fokus på de tekniske løsninger til affaldshåndtering, som f.eks. sortering og behandling.
WHAT-modellen identificerer de succesfaktorer, der skal være på plads for at etablere et bæredygtigt affaldshåndteringssystem.
“Ud over teknologien og systemerne til indsamling, behandling og bortskaffelse skal man have lovgivningen på plads. Man skal øge den offentlige bevidsthed. Man skal have kompetencer blandt sit personale. Man skal have finansieringen på plads,” siger Thomas Nylund.
“Så vi ser på at identificere omkring 10 eller 15 afgørende succesfaktorer, der skal være på plads for at etablere et realistisk, langsigtet bæredygtigt affaldshåndteringssystem. Så spørgsmål til selvevaluering – på hvilket niveau befinder vi os nu, og hvad er de vigtigste målområder for forbedring, som vi skal tage fat på for at etablere et omfattende system.”
De områder, der dækkes af WHAT-modellen, er:
- 1. Affald, kilder, mængder, kategorier
- 2. Indsamling og transport
- 3. Sortering og behandling
- 4. Miljøpåvirkning
- 5. Socioøkonomiske træk
- 6. Offentlig opmærksomhed
- 7. Mål og målsætninger
- 8. Love og regler
- 9. Planlægning
- 10. Finansiering
- 11. Kompetencer og færdigheder
- 12. Samarbejde
- 13. Forretningsmuligheder og -modeller
Se hele interviewet for at høre om disse områder i detaljer (på engelsk)
Thomas bemærker, at WHAT-modellen hjælper med at flytte fokus fra de tekniske løsninger til de ‘bløde’ områder, som normalt kommer i baggrunden.
“Ofte er det bedst at starte med de bløde sider af det,” siger Thomas Nylund.
“Hvad er mest afgørende for målet? Hvordan er lovgivningen? Hvilke love og regler findes der for affaldshåndtering og de forskellige dele af den? Hvem kontrollerer affaldsplanlægningen og også affaldsstrømmene. Har I et planlægningssystem til det?”
“(Vi prøver) at gøre beslutningstagerne, embedsmænd, politikere og så videre, opmærksomme på alle disse faktorer. At man er nødt til at arbejde målrettet med alle disse ting for at få et bæredygtigt, langsigtet system på plads.”
Thomas’ håb er, at modellen kan blive et digitalt værktøj, som er tilgængeligt for alle, og som støtter udviklingen mod en bæredygtig og omkostningseffektiv affaldshåndtering.
Bedre affaldshåndtering ved hjælp af IoT
Thomas leder i øjeblikket et projekt hos VafabMiljø, der hedder BAIT-projektet: Bättre Avfallshantering med IoT.
Thomas leder i øjeblikket et projekt hos VafabMiljø for at forstå, hvordan IoT-løsninger kan forbedre affaldshåndteringen.
Thomas minder om, at mange kommuner i Sverige er begyndt at bruge intelligente affaldssensorer for at forstå mængden af affald i containere og skraldespande.
“Det er ret almindeligt at bruge sensorer til at optimere logistikken i forbindelse med indsamling og transport, og det har været udgangspunktet for mange virksomheder. Men vores tilgang i dette projekt er at anlægge et bredere perspektiv på det for at se, om vi kan indsamle data om affaldsproduktionen fra forskellige områder, fra forskellige kilder. At se på strukturerne, sammensætningen af husholdninger og affaldsproducenter og så videre og indsamle data over tid.”
“Hvad fortæller det os? Hvordan kan vi bruge de data til at planlægge og optimere hele systemet og også give feedback til dem, der genererer affaldet?” spørger Thomas Nylund.
Thomas mener, at vi kan hjælpe borgerne med at forstå deres genbrugspræstation og optimere hele systemet med hensyn til størrelse og placering af beholdere.
“Jeg syntes, at I (WasteHero) havde en god tilgang til det. At have en holistisk opfattelse af det og forsøge at finde løsninger på det.”
Projektet har også undersøgt data, der kan indsamles fra affaldsindsamlingskøretøjerne, såsom brændstofforbrug, hastighed og forebyggende vedligeholdelse, for bedre at kunne organisere, hvordan ressourcerne bruges i affaldshåndteringen.
At overvinde barriererne for at tage det første skridt mod smartere affaldshåndtering
Thomas tilskriver gamle systemer, gamle tankemønstre og traditionelle måder at anskue driften på som barrierer for at bevæge sig i retning af smartere og mere bæredygtig affaldshåndtering. “Mange, mange virksomheder hænger fast i det firma, de oprindeligt brugte til digitalisering eller IT-systemer. De er låst fast i disse gamle systemer og konfigurationer.” siger Thomas Nylund.
“Der er mange traditioner i branchen, vil jeg sige.
Man hører: “Vi har altid gjort det sådan her, og det har fungeret godt, så hvorfor skal vi ændre noget?”
Men hans syn på udviklingen i affaldshåndteringsbranchen er fortsat positivt, “Jeg tror, at der virkelig begynder at ske noget nu.”
Kompetencer, der er nødvendige for fremtidens affaldshåndtering
Thomas har undersøgt, hvilke kompetencer og færdigheder der er brug for i fremtidens affaldshåndteringsbranche, “Hvad vil der ske med de professionelle i affaldshåndteringsbranchen i 2030 eller 2050, og hvilken uddannelse og træning vil der være behov for i fremtiden?”
“Vi taler selvfølgelig meget om digitalisering, og jeg mener, at robotteknologi, mekanisk sortering, kunstig intelligens og den slags ting vil komme mere og mere ind i virksomheden.”
En vigtig påmindelse om at tænke ud af boksen
På spørgsmålet om, hvilket budskab han gerne vil dele med sine kolleger i den kommunale affaldsindustri, vendte Thomas tilbage med en vigtig påmindelse til alle om at tænke mere ud af den traditionelle boks. “Der er en tendens til kun at se på, hvad der er blevet gjort inden for selve affaldshåndteringssektoren, og ikke se på, hvilke teknologier eller funktioner der findes i andre brancher eller andre driftsgrene,” siger Thomas.
Thomas opfordrer de lokale myndigheder til at lære mere om digitalisering og udvikling ved at se på virksomheder i andre brancher end affaldsbranchen.
Ved at tænke ud af boksen kan vi opnå smartere og mere bæredygtige affaldsoperationer over hele kloden.
WasteHero er den førende enterprise cloud-software til kommunal affaldshåndtering.
Vi er eksperter i at digitalisere og optimere den kommunale affaldshåndtering. WasteHero leverer smarte, bæredygtige og rentable software- og teknologiløsninger til interne teams hos lokale myndigheder og private affaldsindsamlingsfirmaer.
Vil du vide mere? Kontakt WasteHero i dag.
[activecampaign form=16]
